• NGO PILOT

Et perspektiv på det frivillige-rejse marked set fra et mindre non-profit firma

Opdateret: jan. 30

Case: frivillig-rejse markedet, set fra et mindre non-profit firma, der rekrutterer frivillige til udlandet med fokus på etisk frivilligt arbejde



“..vi håber at rejse typen vil forblive en vigtig alternativ del af folks måde at rejse på, men at bæredygtighed og gennemskuelighed er i højsædet mere end i dag”



- af Charlotte Laursen & Vicky McNeil-Kornevall

Indsendt 24 Januar 2020


Vi er en mindre non-for-profit virksomhed baseret i Storbritannien, der har hjulpet primært mindre organisationer/NGOs rundt omkring i verden de sidste 20+ år med rekruttering af frivillige og praktikanter til deres lokale projekter. Vi hjælper folk af alle aldre, nationaliteter og baggrunde, der kontakter os omkring at være frivillig og gerne vil hjælpe et af de projekter vi tilbyder. Så helt kort, forbinder vi frivillige med vores partnere rundt omkring i verden, med det formål at skabe et gensidigt gavnligt forhold der hjælper projektet med sine daglige gøremål, og herved opnå sit egentlige formål.


Bæredygtighed i forhold til rekruttering af frivillige til udlandet

Vi har altid haft fokus på bæredygtighed. En af virksomhedens grundlæggere skrev sin universitets afhandling om bæredygtighed i de tidlige 90’ere, hvilket var en essentiel del af vores vision, da vi startede virksomheden i 1997. Vi har altid kun søgt non-profit partnere, der har haft bæredygtige mål som essensen af deres projekter siden vi startede, og gør stadig i dag. Bæredygtighed i relation til frivilligt arbejde er ikke ligetil at definere, da det dækker over flere forskellige aspekter som frivillige kan være en del af. I vores tilfælde, handler bæredygtighed først om hvorfor frivillig projektet blev startet, og at det var med basis i et reelt behov fra det område eller befolkningsgruppe. Ikke fordi man så en ny mulighed for at tjene penge på frivillige.

Da vi nu primært arbejder med projekter relateret til vildt dyreliv og konservering af naturen, handler bæredygtighed også om den påvirkning frivillige har på dyrene og deres miljø. Det er essentielt at hverken dyr eller miljøet bliver forladt i en værre tilstand end da man kom, hvilket især er relevant når man er frivillig i for eksempel “rescue centres” men også i vilde naturreservater såsom Amazonas regnskov. De lokale befolkningsgrupper skal også være inkluderet i projektet og dets formål, da reelt konserveringsarbejde sjældent har nogen form for langtidsholdbar eller bæredygtig effekt hvis de ikke er en del af løsningen. Så længe de ikke bliver udnyttet på nogen vis, at de er en del af processen og ikke mister eventuelt arbejde, som de kunne have fået men blev givet til frivillige i stedet. I sidste ende er essensen af bæredygtighed det samme uanset om du rejser som turist eller frivillig. Det handler om at overveje hvilken positiv/negativ indflydelse du har på det samfund og miljø, som du besøger og hvor stor den er ift hvis du ikke var der til at starte med.


Frivillig-rejsemarkedet

Rejsemarkedet for frivilligt arbejde har helt sikkert vokset siden vi startede for over 20 år siden. De største forandringer har især fundet sted i løbet af de sidste 5-10 år, hvor efterspørgslen for frivillig projekter nærmest har eksploderet. Dette har så været fulgt af en stødt stigning af udbydere, hvilket ikke nødvendigvis kun har været positivt. En trend der er født ud af det, er at de fleste bureauer og organisationer primært fokuserer på den frivillige, og hvordan man kan imødekomme deres behov for en all-inklusiv frivillig rejsepakke. Fokusen er ikke længere på projektet, udviklingsarbejde eller om hvorvidt det er en reel forskel man er en del af, men hvordan man kan tilbyde den bedste rejseoplevelse til den enkelte frivillige. Selvom det helt sikkert er vigtigt, at frivillige skal have en god oplevelse hvor de tager hen. Så burde fokuset lige så meget være på kun at samarbejde med lokale projekter, hvor frivillige ikke har en skadende virkning på det lokale miljø eller samfund.

På nogle områder, især i relation til børn og børnehjem, har man set konsekvenserne af dette i Cambodja. Her startede en hel industri omkring børnehjem i landet, hvor langt størstedelen af børnene er blevet taget eller rekrutteret fra deres familier for at tjene penge. I mellemtiden betaler frivillige fra andre lande penge for at hjælpe de her børnehjem, uvidende om at omkring 80% af de her børn har mindst én nulevende forældre. Dette startede alene baseret på den øgede popularitet der var omkring frivilligt arbejde, og der var en del lokale i landet samt diverse bureauer der tænkte, at det kunne man tjene gode penge på.


Sådan sikre vi at det frivillige arbejde bliver bæredygtigt

For at være sikker på, at et projekt rent faktisk er involveret i bæredygtigt arbejde, er der flere aspekter vi gerne vil vide mere om inden man starter. Generelt skal man vide noget om landet og regionen som projektet er startet i for at have en idé om hvorfor man ville starte/have et behov for et frivillig projekt i første omgang. Derudover skal vi vide hvad de frivillige laver på projektet (hvilket arbejde) og til hvilket formål, samt hvorfor lokale personer eventuelt ikke kan gøre arbejdet i stedet. De er dog typisk stadig en del af projektet, enten som stiftere eller medarbejdere. Vi skal vide helt essentielt hvorfor man har brug for frivillige i første omgang, og hvis det f.eks. er et videnskabeligt baseret projekt, hvad er målene på lang sigt ift det materiale og data der bliver indsamlet. Dette gælder selvfølgeligt også med alle andre typer projekter, hvor vi gerne vil vide hvad det endelige mål/vision er, som man kan arbejde hen imod. Til sidst er det også essentielt for os at vide hvordan pengene bliver brugt, og om de bliver investeret i projektet, så vi er sikre på at det der bliver betalt af de frivillige også er rimeligt.


Sådan validere vi vores projekter

Vi er på mange måder i samme position som den enkelte frivillig, når han/hun prøver at validere et givent projekt. Når vi først finder eller hører om et nyt projekt, gør vi hvad vi kan for at validere dets eksistens, bæredygtighed og troværdighed på flere måder. Først tjekker vi feedback/tilbagemeldinger fra tidligere frivillige, nogle gange ved at kontakte dem direkte, men også ved at tjekke på andre rejse og frivillig hjemmesider og deres Facebook side. Derudover gennemgår vi deres sociale mediekanaler og hjemmeside, for at tjekke dem for eventuelle ”red flags” (såsom ridning af elefanter eller hygge med løveunger). Vi kigger også på den generelle info på hjemmesiden, så vi kan se formålet med arbejdet, hvor længe de har været etableret, hvordan en arbejdsuge for en frivillig ser ud m.m.

Hvis vi allerede har en partner i det givne land som det nye projekt, spørger vi også dem til råds om deres mening og eventuelle erfaring med dem. Vi undersøger også om de eventuelt skulle være nævnt på diverse tredjeparts hjemmesider og social medie grupper, der er forbundet til frivillig industrien o.lign. Dette kunne være dyrerettigheds grupper såsom World Animal Protection, Voice4Lions, CACH osv, såvel som Facebook grupperne ”Volunteers in Africa Beware” og ”Responsible Volunteering”, der alle har det formål at holde frivillig projekter og organisationer til ansvar i et offentligt forum, som typisk er baseret på egne erfaringer, tilbagemeldinger fra frivillige og/eller intern kendskab til industrien/området. Sidst men ikke mindst, så søger vi på dem via Google og andre søgemaskiner, for at tjekke hvorledes de dukker op i eventuelle historier, nyheder eller andre hjemmesider vi ikke kender til. Hvis der er mulighed og finansielt råderum til det, vil den ansvarlige koordinator for projektet få mulighed for at besøge projektet selv. Dette er den bedste mulighed for at få en fornemmelse for stedet, projektet og personerne bag.

Som kan ses fra hvad der er blevet nævnt allerede, så er der en del man skal tage i betragtning for at være sikker på, at man starter et samarbejde med et bæredygtigt projekt. Så vi kan have mange af de samme udfordringer som de enkelte frivillige. Den største udfordring er nok at bekræfte kilder som værende reelle, og det at man skal tjekke flere forskellige steder for at være sikker på at det er legitimt og bærdygtigt, og at det ikke kun handler om at tjene penge. Dette kan nogle gange også være sværere at begive sig ud alt afhængig af det enkelte land/sted det er placeret i, og med nyere projekter er det ikke altid nemt eller ligetil at validere projekter.


Vores position i det konkurrenceprægede marked

Vi har altid været et mindre bureau inden for frivillig verdenen, men vi er vel-etableret og velkendt på det Britiske marked. Når det kommer til online rankings, er vi blandt top 10 i søgeresultaterne i verden. Vi har været blandt dem helt i toppen, men vi har helt sikkert følt resultaterne af Google’s løbende ændringer af algoritmer, samt den øgede mængde penge som bureauer o.lign. bruger på annoncer, hvilket vi ikke har kunnet konkurrere med. Da markedet også har vokset sig så stort som det har, og derved er blevet langt mere konkurrencepræget, er det også blevet sværere at være et mindre bureau med færre personer, samt mindre økonomisk råderum når man også er non-for-profit selv, ligesom vores partnere i udlandet.


At gå på kompromis med vores værdier..

Vi er aldrig begyndt et samarbejde med en ny partner, hvis de ikke lever op til vores krav omkring moralske og bæredygtige standarder. Vi har i løbet af årene fundet nye aspekter og uetiske trends inden for branchen, som vi ikke vidste noget om før. Et eksempel på dette var i 2014, da vi først lærte om ”canned hunting” industrien i Sydafrika. Vi reagerede hurtigt på denne nye viden, og ville være sikker på, at ingen af vores projekter var involveret. Det viste dog, at vi stadig er afhængige af andre parter med lokal kendskab til at validere projekter. Vi har siden haft en stærk (offentlig) holdning imod uetiske frivillig projekter inden for især (vildt) dyreliv og børnehjem. Vi er ikke villige til at gå på kompromis, og det ved vores nuværende partnere også.

Det kan ske at vi nogle gange er nødt til at forespørge bestemte ændringer, eller gå på kompromis, når vi har grupper, der gerne vil arbejde på vores projekter. Men dette er typisk kun i relation til den type opgaver de vil skulle være en del, datoer eller lignende. Det er aldrig på bekostning af bæredygtighed eller imod vores eget moralske standpunkt, at vi går på kompromis.


En mere sikker plads i markedet for os og andre etiske rekrutteringsagenter af frivillig-rejser

Vi har i løbet af de sidste 3-4 år været inviteret til konferencer såsom “Compass Ethical Travel and Volunteering”, været en del af ”Claws Out” dokumentaren der har bragt yderligere lys på udnyttelse af løver i frivillig branchen, samt er på nuværende tidspunkt en del af den arbejdsgruppe som ‘Better Care Network’ har startet i samarbejde med Lumos og andre for at sætte fokus på udnyttelse af børn i frivillig branchen.

Vi har med andre ord i Storbritannien været blandt forløberne, der stadig forsøger at få frivillig industrien til at bevæge sig i en mere etisk og bæredygtig retning. Vi tror derfor også at vores position på markedet ville være det stærkere og måske mere sikkert, hvis man holdt de (ofte større) uetiske frivillig organisationer og firmaer til ansvar. Ikke kun af en eventuel højere neutral enhed, men af frivillige selv, der som forbrugere har magten til at styre markedet i denne retning, ligesom man har set gradvist ske med rejsebranchen generelt.

En kritik af industrien som vi især vil lægge vægt på, er det faktum at alle stort set kan starte et frivillig projekt eller organisation, uden at have nogen form for viden eller kendskab til udviklingsarbejde eller det at være frivillig i første omgang. Dette skal ses i sammenhæng med, at man så derefter heller ikke skal bekymre sig om at blive holdt ansvarlig for sine handlinger, eller om de eventuelle konsekvenser af det man har skabt kunne have på de frivillige, dyrelivet, miljøet og samfundet de er baseret i. Frivillige vil herefter (med de bedste intentioner) finansielt støtte disse projekter, med det resultat, at de så er en del af hele problemet. To go-to eksempler på dette er den tidligere nævnt ”industri” for børnehjem i Cambodja, men også den såkaldte ”Canned Hunting” industri i Sydafrika.


Det synes vi skal gøres bedre i frivillig-rejsebranchen

Blandt de største kritikpunkter vi ville pege på inden for frivillig branchen, ville nok være, at det ikke skulle være muligt at starte et frivillig projekt, med mindre man har en form for ekspertise eller erfaring bag sig relateret til udviklings- og frivilligt arbejde. Det skal derudover heller ikke sælges som en all-inklusiv ferie. At være frivillig skal forblive en mulighed for folk at rejse og opleve et nyt sted, men det er ikke en ferie som sådan. Det kan være en del af en ferie på sin vis, som f.eks. bliver kombineret med at man tilbringer dage eller uger andre steder i landet før/efter man har været frivillig. Der burde derfor lægges større vægt på, at frivillige er der for at aktivt at hjælpe med hvad projektet har brug for. Nogle projekter er typisk hårdere end andre (især fysisk), så det handler også om forventning stemmelse før afrejse. I sidste ende bør frivilligt arbejde være en gensidig udveksling af færdigheder og viden. Det skal ikke kun handle om at frivillige skal på en anderledes ferie, som virker til at være fokuspunktet ved rekruttering af frivillige på nuværende tidspunkt, som tidligere nævnt. Man vil bestemt udvikle sin selvstændighed, kulturelle bevidsthed m.m. når man rejser alene rundt i et land eller rundt omkring i verden. Man behøver dog ikke at tilføje et frivillig projekt på sin tur for at opnå dette. Den del af turen skal derfor lige så meget være hvad du kan tilbyde af egenskaber, kompetencer og eventuelt viden til projektet, og det skal betragtes som værende arbejde der skal tages seriøst. Hvis det er et etisk/bæredygtigt projekt, så er det også startet af dedikerede lokale personer, fordi det ikke har været muligt for deres lokale regering at gøre noget ved det eller haft villigheden. Disse projekter har herved ofte ikke de finansielle midler til bare at hyre en masse lokale til at udføre arbejdet, hvilket er hvor frivillige kommer ind i billedet. Det er en udveksling der ikke skal tages let på og gøres med langsigtede mål i tankerne.

Derudover er det et lige så stort kritikpunkt, at det ikke kun er uetiske organisationer og bureauer der er forstærker dette, men ligeså diverse tredjeparts frivillig sider og rejse (awards), der anerkender uetiske projekter med øget synlighed på deres hjemmesider, og tildeling af decideret priser og anerkendelser.


Vores ønsker for frivillig-rejse markedets udvikling i fremtiden

Det er svært at forudsige hvordan frivillig industrien vil udvikle sig, eller hvad der helt sikkert vil ske, når man kigger på hvor meget der er sket bare de sidste 10 år. Fra vores synspunkt håber vi, at rejse typen vil forblive en vigtig alternativ del af folks måde at rejse på, men at bæredygtighed og gennemskuelighed er i højsædet mere end i dag. Vi tror også at unge vil sætte større krav til hvordan man i første omgang rejser rundt omkring i verden, og vil mindske den miljømæssige effekt som flyrejser har på planeten. Derfor er vi ret sikre på at den nuværende ”Slow Travel” bevægelse vil blive en essentiel del af frivillig branchen i den nærmeste fremtid.



NGO PILOT - Greencubator Kontorfællesskab

Nørrebrogade 20

2200 - København N

info@ngopilot.org

+45 5188 9264