Hvorfor frivilligt arbejde ikke altid er bæredygtigt

Opdateret: mar. 16

COVID-19 har rykket op og ned på alt, vi kender til. Året står på hæld, og her under julen befinder vi os i en tid, hvor vi sætter særligt pris på det, vi har kært. Samtidig befinder vi os i en tid, hvor vi begynder at tænke i nye baner, når det kommer til vores nytårsforsæt. Måske er du begyndt at overveje at arbejde som frivillig i det globale syd, når og hvis tiderne er til det i fremtiden, hvor samfundene så småt begynder at fungere normalt igen. Når du rejser ud som frivillig, skal du være opmærksom på at du ikke kun gør gavn, du kan faktisk også gøre skade. Vi belyser i denne artikel hvilke aspekter, som gør at frivilligt arbejde (måske) ikke er så bæredygtigt igen.


Bæredygtighed er efterhånden blevet et buzzword, som mange virksomheder og organisationer kaster rundt med. Det er efterhånden blevet et udtryk, som vi oftest associerer med klimaet og miljøtiltag. Men i virkeligheden dækker bæredygtighedsbegrebet over mange forskellige aspekter, og ikke kun miljøet.

Her hos NGO PILOT erbæredygtighed et holistisk og langsigtet begreb, der kræver at man gennemtænker ens metoder og vurderer om man i det lange perspektiv gør godt. Bæredygtighed for os er ensbetydende medfornuftig og cirkulær brug af ressourcer, som hverken udnyttes eller spildes. Mere præcist tilgår vi bæredygtighed ud fra de tre P’er, people, planet and prosperity. Vi stræber efter at vores eget arbejde såvel som det internationale frivillige arbejde skal være socialt bæredygtigt, økonomisk bæredygtigt og bæredygtigt for miljøet.

Derfor er noget først bæredygtigt, når handlingerne, aktiviteterne og initiativerne opfyldes uden at gøre skade på den fremtidige generations behov (Brundtland rapport, 1987). Generelt skelnes imellem social og økonomisk bæredygtighed. Indenfor social bæredygtighed lægges vægt på den menneskelige faktor, som afgørende for forudsætning for realisering af et bæredygtigt samfund, hvorimod økonomisk bæredygtighed har sit fokus i hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, til f.eks. oprensning eller vedligehold, som på sigt er med til at skabe en bedre økonomi.

Så på hvilke måder er frivilligt arbejde ikke socialt eller økonomisk bæredygtigt?

Hvis vi starter med det økonomiske aspekt, skal man først og fremmest være klar over den finansielle realitet, som det frivillig-rejsemarked bygger på. På den ene side har organisationer behov for frivillige, der til en vis grad selv kan dække omkostningerne ved at arbejde frivilligt, fordi de ikke nødvendigvis har midlerne til at kunne godtgøre udgiften. På den anden side, findes der enormt mange mennesker, der ønsker at være frivillige, men ikke har råd til at dække transportafgifterne, som skaber en barriere, da frivilligt arbejde i så fald ikke vil være en prioritet.

Med andre ord, opstår der ulighed blandt dem, der har mulighederne og ressourcerne til at drage til det globale syd for at arbejde frivilligt, og dem, der ikke har. Der sker altså en forfordeling imellem folk, der har ressourcerne til at tage til det globale syd for at arbejde frivilligt, som en undersøgelse fra 2008 også konkluderede at majoriteten af dem, der tager til det globale syd for at arbejde frivilligt, er individer af kaukasisk afstamning (Lough, J. Benjamin, International Volunteerism in the United States, 2008).Ligeledes er tilfældet ikke så ofte, at der kommer frivillige fra det globale syd der kommer til den globale vest for at arbejde frivilligt. Men når andre lande er blevet gjort delvist afhængige af at frivillige fra den globale vest drager til det globale syd for at arbejde, men at det ikke nødvendigvis gælder den anden vej, er det vores ansvar for at sætte os ind i, hvad vi egentlig bidrager til, når vi vælger at arbejde for en bestemt organisation, da undersøgelsen peger på, at det i høj grad er folk fra den globale vest, der skaber markedet i første omgang.

Dem, der står bag organisationerne, har en stor interesse i, at du vælger deres organisation fremfor andre og med god grund; Med over 10 millioner af nonprofitorganisationer eller NGO’er tilsammen (vianonprofitaction.org) opstår der altså intens konkurrence imellem organisationerne for at få fat på en af de 1.6 millioner frivillige, der på årlig basis drager over nationale grænser med formålet om at gøre en forskel (Considering Volunteering Abroad as a Teen? Here’s What You Need to Know | Greenheart Travel). Med andre ord, er der stor efterspørgsel på denne slags oplevelser, som bliver mødt af rigelige muligheder for at komme afsted, som er med til at disse organisationer konkurrerer imellem hinanden for at du vælger netop deres organisation som din udbyder. Og ifølge tallene, giver det god mening at forsøge at kæmpe for at få en bid af kagen, da det frivillig-rejsemarked er en profitabel forretning.

Igennem de økonomiske incitamenter opstår der gnidninger imellem formålet bag frivilligt arbejde, særligt, når din gode intention bliver en uundværlig del af den enkelte forretningsmodel. Det bliver derfor en modsigelse, hvis dem, der udbyder at faciliterer rejsen har bagtanker eller ikke har ordentlig evaluering af deres projekter. Hvis man som forbruger også bliver ført bag lyset omkring hele værdikæden bag den enkelte forretningsmodel, bliver det først svært at gennemskue, hvad man egentligt bidrager til, når man trykker på bestillingsknappen.

For hvad bidrager dine kroner og øre egentligt til? Udover at det dækker dine udgifter i forbindelse med transport og logi, så støtter du også indirekte til selve organisationen, uanset om du ikke betaler til selve organisationen fysisk, som er med til at denne organisation kan fortsætte med at eksistere. Men som frivillig betaler du også ofte direkte til frivillig projekterne og ellers til rejsebureauerne. Det betyder også, at du som frivillig er med til at vedligeholde strukturer, der ikke er etiske eller bæredygtige, hvis ikke at organisationens handlinger, beslutninger og initiativer ikke er ligeså (The Guardian, 2018).

Først og fremmest, kan du som frivillig risikere at bidrage til økonomisk ulighed, ved tage jobbet fra en lokal da man som frivillig i visse tilfælde erstatter en stilling eller opgave, der kunne have været varetaget af en lokal, hvis indtjening for opgaven i så fald ville være med til at støtte økonomien i den enkelte samfund. Og det er let at forstå hvorfor: Hvis en velgørenhed hyrer lokale for ufaglært arbejde, er de nødt til at bruge penge. Benytter de sig derimod af frivillige arbejdskraft, der rent også faktisk betaler for at være der, så tjenes der også på det. Det er med andre ord mere omkostningseffektivt at lade frivillige varetage opgaverne.

Der er en tydelig sammenhæng imellem det økonomiske og det sociale aspekt, som begge på sin vis er med til at øge den sociale og økonomiske ulighed i det globale syd. Et skrækeksempel, der understreger dette er en observation foretaget af Lumos, som fandt frem til et børnehjem i Haiti, som har benyttet sig af agenter, der har skulle stå for rekrutteringen af børn i nød til at fylde børnehjemmet op med. Disse agenter er blevet betalt omtrent 50-100 Amerikanske dollar for hver fattig familie i nød, som de har kunnet identificere, en praksis, som desværre foregår mange andre steder i verden, fortæller Alex Christopolous, vicechefen for Lumos. I andre tilfælde, har man lovet forældrene at deres børn ville kunne få et bedre liv end det, som familien i forvejen kan give dem, særligt, hvis de ikke kan dække de basale udgifter selv. Shannon Senefeld, SVP hos Catholic Relief Services udtrykker, at forældrene kan have svært ved at modstå tilbuddet med sit udsagn: It’s a huge pull factor: if they can get food, health care, education, specialised services, parents make a decision they think is in the best interests of the children,”(The Guardian, 2018).

Hannah Ward, en tidligere frivillig, belyser skyggesiderne bag frivilligt arbejde i sin Ted Talk tilbage i 2018 fortæller,

’’Some of the opportunities offered by organizations to volunteer with children in orphanages, do much more harm than they do good. Significant research suggests that it is damaging to have volunteers revolving to orphanages and that these children do have a living parent, and not in need of care from an orphanage type home. Psychological damage is the most prominent issue in the childhood development. It is not natural for children to run towards strangers demanding affection. It is a sign, that something is seriously wrong.’’

- Hannah Ward, TedxYouth@TeAro (7:44)

Dataindsamling de sidste 80 år peger på, at børn har det bedst, når de er opvokset iblandt en familie og sandsynligheden for at de udsættes for misbrug, grusomhed og omsorgssvigt, er langt højere i en institution end ethvert andet sted. Undersøgelsen foretaget af Save the Children tilbage i 2005, viser at hele 92% af børnene, der befandt sig i børnehjem i Sri Lanka, havde en forælder, der stadig var i live. En anden undersøgelse i 2006 foretaget af Unicef fandt, at 96% af børnene i de Liberianske børnehjem slet ikke var forældreløse(The Guardian, 2018).

Det stiller os overfor en position, hvor vi i højere grad skal overveje, hvad pengene egentligt går til, når vi trykker på ’bestil nu’ knappen og derfor er det i høj grad vores eget ansvar som forbrugere at sætte os ind i, hvilke mekanismer, vi sætter gang i, når vi vælger en organisation fremfor en anden og kun på denne måde, kan vi holde organisationen ansvarlig for de uetiske handlinger og beslutninger, drevet af omkostningseffektive rationale. Når man som forbruger er den del, der skaber grundlaget for at det frivillig-rejsemarked i det hele taget eksisterer, giver det sig selv, at man ikke altid formår at fortalt hele sandheden bag organisationens værdikæde, da det oftest er glansbillederne, man ser, når man udforsker forskellige hjemmesider, der faciliterer rejserne til de frivillige, særligt i lyset af de økonomiske forudsætninger, der skaber den intense konkurrence, der er imellem organisationerne.

Staten har en betydelig rolle for at den økonomiske bæredygtighed bliver en vigtig dimension i fremtiden, og kan fx via skatter og afgifter som gør at det kan betale sig som organisation at tænke bæredygtighed ind i værdikæden. Men problematikkerne der opstår i det globale syd som følge af eksistensen af det frivillig-rejsemarked er blandt andet, at lokalsamfundet indordner sig efter at antagelsen om at det er muligt at anskaffe hjælp udefra. Det gør det sværere at påvirke regeringer til at regulere det frivillig-rejsemarked, så det ikke alene er effektivt, men også bæredygtigt som skal skabe fundamentet for at lokalsamfundene bliver uafhængig af hjælp fra udefra på lang sigt. Når man derfor vælger at bidrage til organisationer, der understøtter praksisser der hverken er bæredygtige eller etiske, kan man indirekte bidrage til forringelsen af den økonomiske og sociale bæredygtighed, og derved være medvirkende til at visse lokalsamfund ikke kan rykke sig hen imod en fremtid, hvor samfundet i sig selv kan fungere uafhængigt.

Derfor har vi alle et fælles ansvar for at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af organisationer, som tilbyder frivilligt arbejde i det globale syd og hvorfor de opkræver flere tusinde kroner for denne typer rejser og hvor pengene egentlig går hen. Men først og fremmest kræver det også, at vi selv er nødt til at definere, hvad etisk frivilligt arbejde er, for at kunne skabe den nødvendige forandring, så vi når hen til et sted, hvor alt frivilligt arbejde er transparant og bæredygtigt i den forstand, at det rent faktisk gavner mere end det skader. For at kunne skabe denne forandring, er vi nødt til at starte med os selv, ved at kigge indad, og ved at stille os spørgsmålet om hvem der egentlig betaler prisen for din oplevelse i det globale syd som frivillig.