Gør-det-selv frivillig-rejsen

Forhistorien.

Mit navn er Alina. Jeg er født ind i en rejseglad familie, hvor det er svært at samle os alle sammen til arrangementer som runde fødselsdage, bryllupsdage osv. da én af os altid er på farten. Da jeg var barn, tog mine forældre mig med på charterferie til steder som Bulgarien, Tunesien og Egypten. Jeg begyndte hurtigt at interessere mig for kulturforskellene og så begyndte jeg at bemærke de store forskelle mellem rig og fattig. I takt med at jeg blev ældre begyndte jeg at tænke over hvordan man mon kunne gøre en forskel for de mindre bemidlede i disse lande og gik i gang med at undersøge en masse omkring frivilligt arbejde, men kom hurtigt fra det igen. For 4 år siden blev jeg selv alvorligt syg, mistede min elevplads som pladesmed og blev utroligt deprimeret. Efter noget tid i kulkælderen kom jeg frem til den konklusion at jeg var nødt til at få vendt det hele til noget positivt og finde glæden frem igen. Jeg rejste derfor til Thailand i 3 uger og blev fra første dag fuldstændigt forelsket i landet. Samtidig så blev jeg mindet om de store kulturelle forskelle og den store diversitet mellem rig og fattig. Der gik ikke længe fra at jeg kom hjem til Danmark, førend jeg besluttede mig for at rejse der ned igen. Tankerne jeg tidligere havde gjort mig om at lave frivilligt arbejde, kom hurtigt til mig igen og jeg begyndte endnu en gang at undersøge mulighederne omkring dette.

Jeg fandt hurtigt ud af at der er et utroligt stort marked for rejser som er fokuseret omkring det at være frivillig, men én ting som blev ved at nage mig, var det faktum at disse rejser var baseret på at man skulle betale sig fra at arbejde som frivillig og samtidig så ville man også blive ”belønnet” med overnatning, mad og meget mere. For mig virkede det mærkeligt at skulle betale sig fra at hjælpe andre mennesker med et stykke arbejde og samtidig så synes jeg også at det virkede forkert at forvente at få noget retur for at gøre noget godt for nogle andre, da det jo netop var interessen for at gøre en forskel for andre mennesker som tiltalte mig ved tanken om frivilligt arbejde.

Jeg planlagde senere hen en rundrejse på 6 måneder i Asien, sammensat på egen hånd og besluttede mig for at gøre mindst én god gerning for hvert land som jeg ville besøge på min rejse, men det skulle være uden om de store organisationer som ville sidde og tjene penge på min hjælp og samtidig ville jeg gøre det uden forventning om at få noget retur.



En organisation som kæmper mod overfloden af skrald.


En dag sad jeg på et hotel i byen Khao lak i Thailand, hvor jeg ventede på at skulle mødes med en bekendt som havde en restaurant i området. Jeg fik besked på at hun desværre ikke ville komme tilbage til byen alligevel og jeg havde nu pludseligt en masse tid i overskud. Jeg begyndte at undersøge om der var nogle steder i området, hvor man ville kunne lave nogen form for frivilligt arbejde og faldt hurtigt over en organisation ved navn ”Trash Hero.” ved første blik fangede det som så ikke min interesse, da det ”kun” var 2 timer af min tid en lørdag formiddag som skulle bruges på at hjælpe med at samle skrald op langs vejkanten. Jeg besluttede alligevel at undersøge mere om organisationen og fandt ud af at det handlede om så meget mere end bare det at samle skrald op, men også om at uddanne de lokale i håndteringen af affald og at blive mere miljøbevidste. Til slut valgte jeg at tilmelde mig lørdagens ”clean up” og da det så blev lørdag, tog jeg afsted. Vi var 10 frivillige som mødte op, 3 rejsende og 7 lokale.

Vi blev alle sammen udstyret med handsker, affaldsposer og en flaske vand. Vi blev instrueret i sorteringen af affaldet som skulle deles op i tre forskellige kategorier; brandbart, plast og metal. Da vi begyndte at gå langs den udvalgte strækning, bemærkede vi hurtigt at de lokale som kom kørende forbi dyttede af os, gav os thumbs up og endda holdte ind til siden og selv begyndte at hjælpe med at samle affald op. Det var dog ikke kun de lokale som henvendte sig til os, men også flere som var på ferie i området, stoppede nysgerrigt op og spurgte hvad vi lavede og hvordan at de kunne tilmelde sig til projektet og deltage næste gang. Da de to timer var gået, var det tid til at gøre dagens indsats op. Vi blev alle sammen utroligt overrasket over at se hvor meget affald vi havde samlet op. Det blev i alt til 85 kg. På de to timer. Det kom virkeligt bag på os hvor meget affald at vi egentligt havde samlet på så kort tid og samtidig så satte det tingene i perspektiv for os. Som dagene gik, blev jeg mere og mere opmærksom på det store problem med affald i naturen. Jeg havde før hørt om de store plamager af affald som samlede sig i verdenshavene og skyllede på land, men jeg havde aldrig tænkt over at problemet var så stort og hvor enorme mængder af affald som egentligt blev smidt i naturen. Da vi samlede skrald, var det tydeligt at det som blev smidt mest af, var sugerør, plastikposer, plast flasker og emballage fra madvare.



Eftervirkningerne


Da jeg for år siden stiftede bekendtskab med organisationen ”Trash hero” var det en lille organisation som et par drenge fra Myanmar havde startet op i forbindelse med deres store interesse for marinelivet og de var kun placeret i få byer rundt om i Thailand. Jeg har siden rejst ind og ud af Thailand en del og deltaget i flere af deres clean ups rundt om i landet. Den dag i dag er der blevet så stor opmærksomhed på problematikken at de har udvidet organisationen til at figurere i over 20 byer i Thailand, store dele af Indonesien, Malaysia, Myanmar, Singapore og endda lande i Europa også samt en enkelt stat i USA og Australien. De har fået skabt stor opmærksomhed på miljødebatten i Thailand, har fået råbt regeringen op men også de lokale. Det kan blandt andet ses ved at flere af de større supermarkeder og kæder i landet gør en stor indsats for at begrænse plastikforbruget samt der flere og flere steder bliver lavet alternativer til sugerør. Jeg har flere gange oplevet steder nu hvor plast sugerør er skiftet ud med citrongræs, bambus og endda rustfrit stål.

Så sent som på min seneste tur til Thailand i efteråret 2019 blev der fra et større supermarked ændret på emballeringen af frugt og grønt. Dette blev ikke længere solgt i plast indpakninger, men i natur materiale som f.eks. bananblade. Også kæden 7 eleven har lavet markante ændringer i indsatsen mod miljøbelastningen via plast og har derfor forbudt udstedelse af plastikposer, som de ellers før delte så flittigt ud at bare du købte en enkelt vare så ville de automatisk putte den i en plasticpose. Det er dog ikke kun hos de større kæder man kan se effekten af ”Trash heros” arbejde, men også de lokale er begyndt at tænke mere miljøvenligt. De begynder at tage deres emballage fra mad med sig hen til en skraldespand eller hjem, udskifter de mange plasticvandflasker til gæster på de små guest houses til genanvendelige flasker med gratis refill af vand ved vandstationer og meget mere.

Konklusionen


Personligt er jeg blevet meget mere bevidst om hvor jeg lægger min hjælp som frivillig, hvor jeg kan gøre en reel forskel og hvordan at noget så simpelt som 2 timer en lørdag formiddag kan bidrage til noget så stort. Man behøver altså ikke betale sig fra at være frivillig til en organisation som sidder og tjener stort på andres folks gode intentioner og samtidig så føles det bare rart at være med til at gøre en forskel i et land og for en befolkning uden at få andet retur end sin egen gode følelse. Og så er det selvfølgelig superspændende at kan komme tilbage til landet og få lov at se udviklingen og hvordan at en så lille organisation kan udvikle sig til at brede sig til nabolandene og endda verdensomspændt, samt skabe så stor opmærksomhed og indflydelse på omgangen med affald. Yderligere så er det helt fantastisk at kan vende tilbage til området og få lov at deltage i det frivillige arbejde flere gange.