En praktikplads der ikke helt var som forventet


Sidst i Juni 2019 stod jeg i Københavns lufthavn med min familie, kæreste og venner der var klar til at sende mig og mine pakkede kufferter af sted mod Uganda. Her skulle jeg bruge de næste 3 måneder på, at være i praktik for Ajabu Tours, som er et safari selskab placeret i Masaka, Uganda. Sammen med min medstuderende og tætteste veninde Malene, skulle vi optimere firmaets kommunikations platforme, såsom deres hjemmeside og deres sociale medier. Derudover skulle vi assistere i den daglige drift og optimere deres kundeservice.

Vi var på alle måder klar til at lære af en selvstændig forretningskvinde, der havde skabt et firma fra bunden, på trods af at hun i ordets bogstaveligste forstand, kom fra ingenting. Men planen gik ikke helt som håbet.

I forbindelse med min uddannelse skulle jeg finde en 3-måneders praktik plads. Personligt sigtede jeg efter, at komme til udlandet, for at udvide min kulturelle horisont inden for arbejdsmiljøet. Uganda tiltalte mig i særlig grad, på grund af de tydelige kulturelle forskelle. Jeg forventede at opnå en bredere og bedre forståelse for internatonal kulturel management samt kulturel kommunikation, som har været en del af mit studieforløb og som personligt interesserer mig meget.


Som studerende skulle man selv tage kontakt til de firmaer, man håbede på at få en praktikplads hos, men derudover havde skolen givet os en liste med firmaer, de på den ene eller anden måde, kunne stå inde for. Heriblandt var firmaet Ajabu Tours som jeg ansøgte hos.

Annoncen for Ajabu Tours indeholdt en oversigt over hvem teamet bag Ajabu Tours var, hvad deres forventninger til ansøgeren var, hvad de forventede ansøgerens opgave skulle være, samt en oversigt over de økonomiske udgifter. Udover Malene og jeg, var der 5 andre der ansøgte, men efter et Facetime opkald blev vi informeret om at vi var så heldige at få pladserne.

Så vi hævede vores opsparinger, da vi begge skulle betale 21.000 for opholdet. Det ville inkludere; Kost og logi, tur-retur billetter til Uganda, 3 dages safari og kørsel frem og tilbage til lufthavnen.


Inden vores afgang mod Uganda skulle både jeg og indehaveren af Ajabu Tours underskrive en kontrakt, hvori der blev forklaret hvilke arbejdsopgaver og læringsmål, jeg skulle assistere i og opnå. Dette skulle fungere som en form for forventningsafstemmelse.

Da vi endelig landede i Uganda var virkeligheden dog en ganske anden end vi havde antaget. Firmaet vi skulle arbejde for, havde langt færre medarbejde end oplyst. I de tre måneder vi var i praktik, var vi de eneste der arbejdede for firmaet, da de andre medarbejder enten have et andet fuldtidsarbejde eller var under en fuldtidsuddannelse.

Vi arbejdede samme sted som vi spiste, hver eneste dag, og havde ikke et kontor som vi ellers var blevet informeret om vi ville få.


Prisen som vi havde fået fortalt ville dække alt, og som var helt utrolig høj, var, da vi ankom til Uganda, ikke nok. Vi måtte derfor overfører ekstra for flybilletter og flere gange om ugen selv betale for mad, selvom det ellers var blevet informeret at det var inkluderet i prisen. Vi fandt under vores ophold ud af, at vi kunne bo på byens 4-stjernede hotel med pool og alt inkluderet, for samme pris som vi boede i ejerens nuværende gæsteværelse.

Derudover var de værdier, som firmaet skrev de bakkede op omkring på deres hjemmeside, og som var hovedårsagen til at jeg ansøgte om en praktikplads, ingen steder at finde. Jeg går personligt meget op i social og miljømæssig bæredygtighed, og firmaet gjorde en dyd ud af at informere om, af det også er kerneværdier for dem. Desværre gjorde de intet for miljøet. Blandt andet undersøgte jeg mulighederne for at lave et lokalt samarbejde med et firma der genbrugte plastikflasker og omsmeltede dem til ”mursten” til at bygge huse med. Det ville både gavne social og miljømæssig bæredygtighed. På trods af potentialet i dette samarbejde, valgte firmaet at brænde affald af i haven og samarbejdede med europæere, i stedet for lokale.

Jeg opfatter det i høj grad som om at Ajabu Tours skilter med deres involvering i gode projekter og at de promoverer vestlige værdier, uden at ville sætte sig ind i det arbejde det kræver at udføre det.

Foruden dette, var det rent fagligt i forbindelse med vores uddannelsesforløb, heller ikke optimalt. Vi måtte ikke få indblik i firmaets data, selvom det var en del af kontrakten. Det har resulteret i, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan skrive vores afsluttende eksamensopgave omkring vores praktik firma, som ellers er meningen.


Når alt kommer til alt, og muligvis min vigtigste pointe, ville jeg dog aldrig have været denne oplevelse foruden. Jeg har fået så utrolig meget forståelse for andre kulturer, udvidet mine faglige og personlige kompetencer, og opnået en utroligt forståelse for min egen person.

Jeg har i langt højere grad end førhen lært at agere selvstændigt, ansvarsbevidst og handlekraftigt. Jeg ved hvor mine egne grænser går og hvornår og hvordan jeg lærer samt arbejder bedst. Jeg har ved hjælp af Youtube, desværre ikke med hjælp fra mit praktiksted, lært at lave en hjemmeside, strategier for sociale medier og ikke at gå i panik når strømmen for tredje gang på én dag går ud og din personlige deadline for længst er overskredet. Jeg har lært at det hele altid løser sig.

Men mit bedste råd til andre vil være, at forventningsafstemme med firmaet man skal ned til. Ikke en eller to gange, men tre gange. Også når det virker unødvendigt. Hvis man flueknepper forståelsen af hinandens forventninger, er man langt bedre udrustet end jeg var.