9 måder, hvorpå frivilligt arbejde kan skabe ulighed i lokalsamfundet

Opdateret: mar. 16

Googler du frivilligt arbejde, vil du med høj sandsynlighed støde på mindst én hjemmeside, der proklamerer for alle fordelene ved at arbejde frivilligt i udlandet; Du hjælper andre, på samme tid med at du får en på opleveren. Men mange ved ikke, at den gode gerning bag frivilligt arbejde ikke altid gavner, især når profit kommer før det gode formål og hvad der egentlig er bedst for miljø og mennesker. I denne artikel kommer vi ind på 9 (ofte oversete) måder, hvorpå frivilligt arbejde kan være med til at bidrage til global ulighed.

Frivillig turisme er mere end blot den seneste trend indenfor alternative rejser; denne form for turisme adskiller sig fra almindelige rejser ved at slå på nogle andre argumenter end blot afslapning og spas. Organisationerne, der faciliterer denne type rejse slår på argumentet at rejsen ikke kun gør dig rig på oplevelser, men at det også vil være en transformativ oplevelse. Denne holdning kan genkendes i den akademiske verden, her er en anerkendelse af den indvirken, frivilligt arbejde har på individet: “Volunteer tourism in its many facets and forms claims to offer transformational experiences for the participants and valuable output and yield for the causes it serves” (Brown & Lehto, 2005; Coghlan, 2006; Tomazos & Butler, 2009; Wearing, 2001).

Retorikken bag frivilligt arbejde favner om en skøn fortælling; Ikke alene er man med til at forandre verden til et bedre sted, men selve oplevelsen vil også være med til at forandre en. Og det er netop denne fortælling, der bliver genfortalt af organisationerne bag, med hensigten om at tiltrække frivillige. “The organisations themselves, in their majority labelled as non-profit organisations, advertise in order to attract volunteers who pay them in order to be recruited on a worthy project in a number of different countries” (Callanan & Thomas, 2005; Tomazos & Butler, 2009).


På samme tid tjener de involverede aktører også penge ved at tilbyde muligheden for at deltage i projekter, som med hjælpe med samfundsudvikling, research eller (ecological and cultural restoration) (Wearing, 2004; Wight, 2003). Og her taler vi om mange penge (værdien af en frivillig medarbejder).

Men det er ikke altid, at alle dine penge går til et godt formål. Det har desværre vist sig, at en del organisationer har benyttet sig af uetiske metoder for at blive konkurrencedygtig og tage plads på det frivillig-rejsemarked.

Når du derfor støtter den ene organisation fremfor den anden, er man som forbruger med til at vedligeholder strukturer, der hverken er socialt eller økonomisk bæredygtigt og derved kan man helt uvidende være med til at bidrage til den globale ulighed.


Så hvilke måder kan man gennem frivilligt arbejde påvirke den globale ulighed?


#1 Lokale arbejdspladser erstattes med frivillig arbejdskraft Hvorfor vil organisationer betale for arbejdskraft, når frivillige både er villige til at arbejde gratis på samme tid med, at de betaler for muligheden for at arbejde i lokalsamfundet?

Selvom organisationerne reelt set har mulighed for at tilbyde arbejdspladser til folk, der bor i lokalsamfundet, så er det oftest set ikke tilfældet. Der er en lang række muligheder for værtssamfund som man kan drage fordel af. En af dem er muligheden at arbejde for den frivillige organisation, hvilket giver den enkelte mulighed for at kunne lufte sine holdninger, muligheder og bekymringer for værtssamfundene, der er tilknyttet den enkelte organisation. En anden god mulighed, der åbner sig, er at de lokale derved møder de nytilkomne frivillige for at give dem en varm velkomst i det lokalsamfund, de nu skal til at involvere sig dybt i. Når man vælger at involvere de lokale i en højere grad, kan man sikre at medbestemmelse er en hjørnestenen i udviklingen af det lokale samfund, hvilket vil være med til at understøtte en mere bæredygtig fremtid for de lokale.

Organisationer vil altså i de fleste tilfælde gøre brug af frivillige frem for at hyre nogen i lokalsamfundet. I stedet for at hyre en lokal, hvor man bruger penge, kan man få gratis hjælp fra en, der tilmed også betaler for at være der - og derved kan man tjene penge på at udlicitere opgaverne til de frivillige (The Guardian, 2018)

Der er meget, at der tyder på, at der i visse sager er et økonomisk rationale, som på kort sigt gavner den enkelte organisation og dermed ikke støtter op om lokaløkonomien. Hvis en organisation ikke går ind og støtter lokaløkonomien og hjælper til, at denne kan opretoldes uden organisationens støtte, er det ikke et bæredygtigt samarbejde, og derved bidrager den frivillige organisation ikke til den positive udvikling. Organisationer der arbejder med frivillige har et ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling.

#2 Forsømmelse, de lokales ønsker og mangel på samfundsstøtte

En af de mange antagelser, man har omkring at arbejde frivilligt i udlandet, er at det vil gøre gavn for de lokale samfund. Det er dog ikke altid tilfældet, viser en undersøgelse af Matthews, i sin rapport ‘Negotiated selves: exploring the impact of local-global’ hvis studie om skildpadde bevarelse i Costa Rica identificerede indflydelsen af frivilligt arbejde havde på krybskytteri og sælgerne. Imens undersøgelsen konkluderede, at krybskytteri generelt set ikke er særligt anseeligt, så var skildpadde industrien stadig en stor del af fællesskabet i Costa Rica og da frivilligt arbejde først blev introduceret overfor lokalsamfundet i Costa Rica, mistede mange lokale deres job og i den forstand blev der vækket forargelse imod de frivillige af lokalsamfundet.

Dette eksempel illustrerer, at projekterne må tage større ansvar og skræddersy projektet så det både tager højde for den frivillige og lokalsamfundets ønsker, ellers opstår konflikter som førnævnte. Når dette ønske bliver tilsidesat, favner det om en virkelighed, hvor lokalsamfundet - som faktisk er dem, de frivillige overbevises om at de hjælper mister sin betydning. Når deres ønsker om at skabe bedre leveforhold og en holdbar statsøkonomi, og at man støtter projekter, der tilsidesætter de lokales ønsker om at økonomisk vækst og dermed uafhængighed for hjælp fra det globale vest, er man indirekte også med til at vedligeholde den globale ulighed.


#3 Øget afhængighed af hjælp fra den globale vest

En anden negativ effekt af frivilligt arbejde er afhængigheden, der skabes imellem det skævvredne forhold mellem det globale vest og det globale syd.

Den frivillige udfører ofte opgaver, som de lokale også kunne have udført, hvilket kan have den konsekvens, at lokalsamfundet i højere grad bliver afhængige af den hjælp, som den frivillige bidrager med under sit ophold. Visse projekter tilbyder emotionel eller fysisk hjælp til lokalsamfundet, oftest i forbindelse med humanitært arbejde. Men det er nemt for lokalsamfundet at regne med hjælp fra den frivillige og deres tilknyttede projekter til at støtte de lokale, uanset om hjælpen kommer i form af noget økonomisk, miljømæssigt eller socialt. For eksempel har Lauren Kascak observeret at de lokale i Ghana foretrak hjælp fra de frivillige, der beskæftiger sig med medicinske opgaver, fremfor at betale til en reel sundhedsforsikring. Selvom der kan være faktorer såsom rådighedsbeløb, der spiller ind, så er denne opfattelse af at det er bedre at få hjælp fra den frivillige med til at gøre at drømmen om en verden, hvor det globale syd er økonomisk uafhængige fortsat forvrides.

#4 Det forstærker begrebet om den ‘anden’ Det frivillig-rejsemarked kan være med til at flytte følelsen af ansvar og ejerskabet væk fra de lokale. I den forstand, kan det være medvirkende til at skabe en følelse af at de lokale er underlegne og derigennem kan den frivillige, ikke intentionelt, komme til at behandle den lokale derefter. Koncepter som racisme, imperialisme og globalisering er også med til at skabe en forståelse af, a der er en forskel imellem ‘dem’ og ‘os’, som skaber en opfattelse af at der findes en ‘anden’ når vi skaber forestillinger om hvem ‘vi’ er. Denne opfattelse, som kaldes ‘etnocentrisme’ opstår som konsekvens blandt andet fra at tænke om os selv i relation til andre, at tage udgangspunkt i vores egen verden og dermed associere folk, der ikke er en del af vores verden med træk, som er anderledes end vore egne. Sociolog og kultur ekspert Keith Tester forklarer, at årsagen bag denne ide er, at der simpelthen er behov for at skabe forestillinger omkring verden og omkring relationerne imellem os selv og ‘de andre’: “The Linkage between humanitarianism and culture is intrinsic and actually essential because humanitarianism means paying moral attention to others who are beyond one’s immediate sphere of existence, therefore it requires and involves an imagination of the world, about the relations between near and far, ‘us and them’”(Tester, 2010, p. vii)


Denne tanke bliver først til virkelighed, når vi udtrykker det og at dette ideal bliver en del af diskursen, eller måden, vi taler om, eller refererer til ting på - og når der først sker en forankring af en vis måde at tænke på, så opstår der en dikotomi mellem begge parter.

I Daniel Guttenbergs artikel, ‘The Possible Negative Impacts of Volunteer Tourism’, reflekteres der over Dr. Kate Simpsons arbejde, hvis undersøgelser kom frem til at mange frivillige understregede forskellen imellem ‘dem’ (de lokale) og ‘os’ (de frivillige).

Når perspektivet på verden bunder i, hvor stor forskel der er mellem os og dem, hvad vi har og hvad de ikke har, når man diskursivt vedligeholder strukturer, der skaber spændinger mellem folk, og dermed bidrager man ikke til at skabelsen af en verden, baseret på fælles værdier og idealer og på denne måde, kan man indirekte være med til at vedligeholde den globale ulighed.

#5 Udnyttelse af lokalsamfundet i profittens navn Oftest opstår problemerne indenfor selve organisationerne, og ikke hos den enkelte frivillige. Mange organisationer, der tilbyder frivilligt arbejde på tværs af nationale grænser er drevet af et omkostningseffektivt rationale, frem for at fokusere på at tilbyde fornuftige løsninger, der kan være med til at formindske fattigdom eller gavne miljøet. Når der ingen gennemsigtighed er, og det der har været skjult, er kommet frem i lyset indenfor diskussionen af det frivillig-rejsemarked, som blandt andet også omhandler udnyttelsen af de lokale af de dertilhørende kommercielle organisationer. I de mere alvorlige tilfælde, så høster lokalsamfundet meget få fordele af tilstedeværelse af frivillige, men i virkeligheden så forstærker denne tilstedeværelse også de negative aspekter, såsom forøget afhængighed og forværre kulturelle anliggende, noget, der især kan ses i udnyttelsen af børnehjem.

Der er en stigende bekymring for mængden af børn, der bliver udnyttet til at tiltrække turister og deres ressourcer. Ifølge UNICEFs beregninger havde 85% af børn i Nepalesiske børnehjem mindst én levende forælder og derfor slet ikke forældreløse, og der er stigning af lignende sager i Cambodia (Hawkins, R.: Cambodia, Tourism and Me, 2013).


#6 Forstærkelse af kulturelle misforståelser Når frivillige ankommer til det nye land, kommer den frivillige oftest med ganske lidt forståelse og viden omkring lokalsamfundets kultur, historie og levemåde og vice versa. Frivillige kræver emotionelle og tværkulturelle kompetencer for at kunne indordne sig til andre omgivelser og lokalsamfund uden at sætte potentielle gode forhold på spil, som kan skabe en bro imellem de kulturelle forskelle der kan være mellem det globale vest- og syd. Men når projekter er med til at forstærke de tværkulturelle misforståelser, som kan være med til at gøre skellet mellem rig og fattig større, har det den konsekvens at det er med til skabe en skævvredet magtbalance mellem de involverede parter.


#7 Den frivilliges interesser prioriteres over de lokales

En af de negative effekter af frivilligt arbejde i udlandet, er at der kan opstå en skævvridende magtbalance, som følge af at kundens - eller den frivilliges - interesser prioriteres deres interesser frem for de lokales. Rejsebureauerne, der står faciliterer frivillig-projekter er ofte ejet af virksomheder, som befinder sig i den globale vest, og selvom dette gøres i samspil med de lokale, er dette altså styret af kræfter, som har langt fra den by, hvor projektet finder sted. Profitter og gevinster går ofte til organisationerne bag, og lokalsamfundets ønsker og behov kan tilsidesættes i denne økonomiske prioritering, da det er dyrere at give de ansatte løn i Danmark end fx. Cambodia, noget, der ikke er bæredygtigt i længden, da pengene kunne gøre langt mere gavn for lokalsamfundet, hvis ikke det var for at op til 80% af beløbet går til bureau og fly.

En langt mere bæredygtig løsning er at tage ned og deltage i frivillig-projektet uden om rejsebureauet, hvor man i den forbindelse ville spendere en sum penge til projektet for at dække kost og logi og en donation til stedet, så de kan hyre en lokal istedet for at bruge deres få midler til at dække kost og logi for de muligvis lettere uerfarne frivillige. Dette er mere bæredygtigt, fordi at man ikke belaster lokalsamfundet i samme grad, hvilket kan være med til at gøre lokalområdet økonomisk stærkere.

Men spørgsmålet om hvor mange penge går reelt set ned i lommen, på de mennesker, man forsøger at gavne varierer fra organisation til organisation. Forfatteren bag bogen ‘The Volunteer Traveler’s Handbook’, Shannon O’Donnell skrev i sin bog, at hun opdagede at 0% af de gebyrer, hun har betalt til frivillig-projektet gik til lokalsamfundet eller familien, som havde sørget for hendes kost og logi under opholdet. Med andre ord, så er det ikke altid at projekterne løser de problemer, der skal løses, hvilket er et emne, som optager flere og flere akademikere.


#8 Det er med til at forstærke kulturelle stereotyper

Mange mener, at frivilligt arbejde kan ses som en form for social kapital og at det kan være med til at nedbryde stereotyper, vi kan have af hinanden.

Men det er desværre ikke altid tilfældet. Det er ofte tilfældet, at projekterne bidrager til forstærkningen af negative stereotyper om den frivillige turist. Når den frivillige ikke sætter sig ordentligt ind i modpartens kultur og den rolle, vi besidder, kan der opstå misforståelser der kan resultere i deciderede kultursammenstød og være med til at forstærke den fortælling om at modparten i det globale syd skal "hjælpes". Derfor skal det understreges, at uden en dybere viden eller forståelse af det lokalsamfund, kan disse stereotyper blive indirekte forstærket af de frivillige.

#9 Ekkoer af kolonialistiske idealer

Ifølge Mary Mostafanezhad, forfatteren bag bogen ‘Volunteer Tourism: Popular Humanitarianism in Neoliberal Times’ kan frivillig turisme i højere grad betragtes som en ‘cultural commentary on the appropriate response to global inequality’. Ergo, kan opstandelsen af frivillig turisme også anses som en reaktion på den globale ulighed mellem det globale vest og det globale syd.

Heraf opstår forestillingen om at det globale syd gavnes af den hjælp, de kan få - uanset hvor lidt kvalificeret den frivillige end må være, noget, som Manzo forklarer i sit udsagn: “ ...the global South is inevitably better off with ongoing interventions (in the name of development) than it would be without them” (Manzo, 2008., p. 652).

Man kan trække tråde til denne forestilling allerede tilbage i 1899, hvor forfatteren Rudyard Kipling formulerede denne idé i sin bog, The White Man’s Burden. Her skabes der en fortælling omkring at det globale syd knap nok kan stå på egne ben, og praktisk talt tigger om hjælp fra det globale vest om at løfte dem ud af fattigdom, en fortælling, som er baseret på at ideen bag white savourism, der i den grad har påvirket vores opfattelse af rimelighed, særligt i forhold magtbalance og ejerskab mellem de beskrevne involverede. Derfor kan man argumentere at grundtanken bag frivilligt arbejde giver et ekko fra fortiden, og det debatteres stadig, hvorvidt om og hvilken indflydelse frivilligt arbejde har på gentagelsen af en historie, der kommer fra en meget mørk tid.


Er du fortsat nysgerrig omkring dette specifikke emne, så kan du finde mange svar i ‘The Essential Guide To Volunteering Abroad’ fra Learning Service.