1.
Mangel på viden
 

Netop fordi markedet for frivilligt arbejde er ureguleret og der ikke er nogle klare retningslinjer, så skaber det en stor forvirring om hvad frivilligt arbejde I udlandet er samt dets konsekvenser. Det er et stort emne med mange forskellige problematikker, så det er svært at gennemskue. Frivilligt arbejde generelt har en god klang I offentligheden og at rejse til udlandet for at hjælpe er en del af vores historie, således eksisterer der uvidenhed og manglende forståelse for de problemer der er i markedet, ens egen position i markedet såvel som behovet for forandring af markedet. Derudover er vi i Danmark vant til, at staten og dens institutioner er med til at sikre og regulere markedet, hvilket gør at vi som forbrugere og deltagere i samfundet ikke behøver tage så meget ansvar alene. Hvad angår det frivillige arbejdsmarked herhjemme findes der instanser, love og regler der regulerer markedet. Beskæftigelsesministeriet varetager reguleringer, for at sikre at det frivillige ”arbejdsmarked” ikke forstyrrer det lønnede ”arbejdsmarked”. Det gør de for eksempel ved at lave regler og love for hvilke typer arbejde der må udføres frivilligt og hvilke der ikke må, således at det ikke kommer i karambolage med og overtager ellers lønnede stillinger. Dette ledte til spørgsmålet om hvem der har ansvaret for at styre, sikre og regulere det frivillige rejsemarked og det frivillige arbejde danskere laver i udlandet? Du kan læse mere om dette her.

2.
Det økonomiske aspekt
 

Der er stor forretning i rejserne, da både rejsebureauer tjener penge på at sende frivillige ud i verden og lokale projekter tjener penge på at modtage frivillige. Som frivillig betaler man bureauet, og er dermed kunde hos dem, og de vil derfor først og fremmest behage dig.


Når der er høj efterspørgsel, og samtidig minimum transparens i nonprofit sektoren, så leder ofte til projekter der ikke er bæredygtige. Den høje efterspørgsel på frivilligt arbejde i udlandet og samtidig med den minimale gennemsigtighed i sektoren, gør det nemt for små grupper & virksomheder at skabe nye utroværdige projekter, der i stedet for at arbejde mod et lokalt eller nationalt problem, i stedet arbejder mod deres egen agenda. Med gennemsigtighed vil den frivillige i nemmere grad, kunne sikre sig at deres arbejde er bæredygtigt. Se/lyt til mere om dette her.

3.
Global ulighed
 

Som frivillig i udlandet indgår man i en lang række komplekse strukturer, som er svære at gennemskue og som kan bidrage til den globale ulighed. Frivilligt arbejde i udlandet spiller videre på en historisk udvikling, der har gavnet den vestlige verden på bekostning af det globale syd igennem lang tid, og som der har skabt normen for vores forståelse af "vi hjælper det globale syd". Heraf opstår forestillingen om at det globale syd gavnes af den hjælp, de kan få - uanset hvor lidt kvalificeret den frivillige end må være.

 

I denne artikel kan du læse om 9 (ofte oversete) måder, hvorpå frivilligt arbejde kan være med til at bidrage til global ulighed.

4.
Ubæredygtigt arbejde

Frivilligt arbejde kan være direkte skadeligt på lokalsamfundet ved at:


1. Den frivilliges indflydelse på lokalområdet gør at der i området vil være vedvarende brug for den frivillige. Den frivillige tager del i og reproducerer et kompleks, hvor de frivillige udefra, forventes at have kompetencerne til at løse den lokale specifikke problemstilling, hvilket oftest ikke er tilfældet. Dette skaber en afhængighed af de frivillige udefra og skader lokalsamfundets selvstændighed.


2. Den frivillige kan være inkompetent og er der oftest kun i en kort periode. De frivillige bliver ofte hurtigt udskiftet i projekterne, hvilket skader projektet i sig selv, da skal bruges mange ressourcer på at træne de nye frivillige op. Derudover skader det ofte børnene og dyrene da der bliver skabt et tilknytningsforhold.
Foruden det, har den frivillige sjældent de reelle kompetencer til at udføre det arbejde de bliver sat til, såsom; ufaglærte håndværkere, ikke uddannede undervisere eller sundhedshjælpere.

3. Den frivillige fokuserer på de problemstillinger organisationen præsenterer dem for. De problemstillinger stemmer ikke nødvendigvis overens med lokalsamfundets ønsker, metoder eller behov. Efterspørgslen på frivilligt arbejde, skaber udefrakommende økonomiske grunde for iværksættelse af unødige projekter. De kan derfor ende i situationer hvor der løses opstillede problemer som kun er skabt for den frivilliges - altså kundens - skyld. De kan derfor ende i situationer hvor der løses opstillede problemer som kun er skabt for den frivilliges skyld. Løsninger der ikke er forankret i lokalsamfundet, eller endda udføre projekter på bekostning af donationer og lokales penge, der ikke er med til at gavne lokalsamfundet.